Kalundborgvej 54H - 4300 Holbæk - tlf.: 59 40 08 68
fax: 59 43 85 94 - e-mail: tyrkiskbad@sidesporet.dk

Velkommen til Hamam Tyrkisk Bad i Holbæk

Et unikt bademiljø med udsigt over Holbæk Fjord.

Her vil du opleve vikingekulturen blandet med den orientalske badekultur.
Stedet som giver velvære for Krop og Sjæl.

Behandlinger, massage og velvære

I Tyrkisk Bad er der mange muligheder for at kombinere vores forskellige behandlinger.

Book tid i forvejen, både til entré og behandlinger.

Obligatorisk: Entré i Tyrkisk Bad
Pris mandag - torsdag kr. 150,-
Pris fredag - søndag kr. 200,-

Kommer man på entre uden behandling, kan man frit benytte vores faciliteter i 2 timer. The og frugt med i prisen.

Vi har et stort udvalg af produkter til selvbehandling som kan købes i vores reception.

De forskellige behandlinger:
Basis bad, luksus bad, velvære og karbad
.

Booker man en behandling kan man blive så længe man har lyst. Der er the, frugt, leje af badekåbe og håndklæde med i prisen.

Basis Bad:
Hele kroppen bliver skrubbet med en kese (handske af viskose, bomuld og hestehår), hvorved de døde hudceller og forhornet hud fjernes. Derefter masseres hele kroppen med sæbeskum af tyrkisk lanolinsæbe.
Huden bliver ren, glat og ny. Hele kroppen bliver dejligt afslappet.
Massagens varighed 25 min.
Pris: kr. 325,- (eksl. entré)

Luksus Bad:
Hele kroppen bliver først skrubbet med en kese (handske af viskose, bomuld og hestehår) hvorved de døde hudceller og forhornet hud fjernes, derefter vaskes med en lifa ( speciel vaskeklud af uld ). Sæbeskum af tyrkisk lanolinsæbe masseres ind i huden. I luksusbadet kan vælges mellem en salt peeling af hele kroppen med en salt/sæbe blanding ( huden slibes glat og fin), eller en ansigtsmaske af yoghurt/honning (ansigtshuden renses og gives næring). Ansigtsmassage, hovedbundsmassage og hårvask er også inkluderet i luksusbadet.
Huden bliver ren, glat og ny. Hele kroppen bliver dejligt afslappet.
Massagens varighed 50 min.
Pris: kr. 625,- (eksl. entré)

Velvære-massage:
Klassisk massage med olie, hvor hele kroppen bliver afspændt og afslappet. Massagen afsluttes med hovedbunds- og ansigtsmassage.
Varighed 60 min inkl. hvile.
Pris: kr. 625,- (eksl. entré)

Karbad - fortrinvis lørdage:
Bad i egetræskar med gedemælkssæbe eller kamille/honning. Først afskrupning af hele kroppen i Hamam. Derefter karbad for 1 eller 2 personer i separat rum. Hvile på brikse med lammeskind og uldplaid, hvor man får ansigtsmassage og hovedbundsmassage.
Huden bliver ren, glat og ny. Gedemælkssæbe er meget velegnet til sart og tør hud. Hele kroppen dejligt afslappet.
Varighed 65 min. Foregår i separat rum.
Pris kr. 525,- (eksl. entré)
Pris for 2 personer kr. 800,- (eksl. entré)

Kombinationsbehandling - fortrinvis torsdage:
Hele kroppen skrubbes og sæbemasseres i Hamam, derefter går man til separat rum, hvor man i rolige omgivelser får 25 minutters velværemassage af hele kroppen.
Der kan være ventetid mellem de to behandlinger.
Pris kr. 625,- (eksl. entré)


 
Behandlinger
Bøf & Bad
Kurophold på Sidesporet
SIDESPORETS HJEMMESIDER
VANDRERHJEM l GRAND BIO l SØBADET l ISROSEN l BLÅ FLAG l SIDESPORET