Den Levende Børnekultur i Holbæk

Kunst, kultur, musik og oplevelser for børn 3–12 år

Den Levende Børnekultur skaber kulturelle oplevelser for børn i alderen 3–12 år i og omkring Holbæk – med koncerter, forestillinger og møder med kunst og musik i børnehøjde.


Sommer 2026 på Murerpladsen

Vi er næsten klar med programmet for sommeren 2026.
Alle onsdage i juli 2026 kl. 11.00–12.00 er der en ny oplevelse på Murerpladsen i Holbæk.

Koncerter og forestillinger spænder bredt – fra metal og orientalsk til klassisk børnemusik og alt derimellem.


Praktisk info

Sted & kort: Murerpladsen, Holbæk – https://share.google/UEQMWPFuURqZeLCoM
Varighed: ca. 60 minutter
Målgruppe: børn 3–12 år (alle er velkomne)

Pris

  • Børn under 12 år: gratis

  • Over 12 år: 30 kr.

  • Institutioner: 25 kr. pr. person over 12 år (mulighed for faktura/EAN)

Billetter og betaling

Der kan ikke bookes pladser/billetter på forhånd. Man betaler ved indgangen med kontant, MobilePay eller Dankort.

Regnvejr

Ved regn flyttes arrangementet indendørs. Der er maks. 300 pladser. Eventuel flytning meldes ud dagen før på hjemmesiden og sociale medier.


Tilgængelighed og toiletter

Pladsen: Græsplæne, der skråner let ned mod en overdækket scene.
Barnevogne: Nem adgang.
Kørestol/rollator: Vær opmærksom på brosten på vej hen til græsplænen.
Indendørs ved regn: Elevatoradgang og begrænset plads til barnevogne (i samme rum som koncerten).

Toiletter: 2 toiletter på pladsen.
Handicaptoilet: Bysøstræde 6, 4300 Holbæk – https://maps.app.goo.gl/zaCsYdhntsjym9FN9


Børnekultur i Holbæks lokalområder

Den Levende Børnekultur havde igen i 2025 glæden af at afvikle gratis børnekulturelle oplevelser i Holbæk Kommunes lokalområder.
Tak til Holbæk Kommune for støtten, der gjorde det muligt at skabe kulturmøder for børn i hele kommunen.


Om os

Den Levende Børnekultur blev stiftet i 1997 som en forening bestående af alle Holbæks børneinstitutioner. Idéen kom fra Gert Hansen, der på det tidspunkt var leder af Folkebørnehaven:

“Vi ville byde på nogle aktiviteter, som børnene, udover oplevelsen, kunne tage med fra deres barndom – ikke kun som minder, men oplevelserne skulle også give dem indsigt i den kulturelle alsidighed.”

I de første år var det hovedsageligt børnehaver og dagplejere, der benyttede sig af tilbuddet, men i dag kommer også familier fra Holbæk by samt besøgende og turister fra nær og fjern.

For ca. 15 år siden blev Den Levende Børnekultur en del af Sidesporet og finansieres i dag af Sidesporet, Holbæk Kommune og diverse sponsorer.

Alle arrangementer bliver primært afviklet af en dedikeret frivilliggruppe.

Den Levende Børnekultur afholder typisk 5 arrangementer på Murerpladsen om sommeren samt en række arrangementer i hele kommunen resten af året.


Kontakt, sociale medier og nyhedsbrev

Kontakt: dlbk@sidesporet.dk • tlf. 29676308
Instagram: @denlevendeboernekultur_holbaek
Facebook: Den Levende Børnekultur i Holbæk


Støt Den Levende Børnekultur

Vil du støtte børnekulturen i Holbæk som sponsor eller frivillig? Kontakt os på dlbk@sidesporet.dk.


FAQ – Den Levende Børnekultur (Holbæk)

Hvornår er der børnekultur på Murerpladsen?
Alle onsdage i juli 2026 kl. 11.00–12.00.

Hvor foregår arrangementerne?
På Murerpladsen i Holbæk. Kort: https://share.google/UEQMWPFuURqZeLCoM

Hvad koster det?
Børn under 12 år er gratis. Over 12 år: 30 kr. Institutioner: 25 kr. pr. person over 12 år.

Skal man have billet eller booke plads?
Nej. Der kan ikke bookes pladser/billetter på forhånd. Man møder op og betaler ved indgangen.

Hvordan kan man betale?
Kontant, MobilePay eller Dankort ved indgangen.

Hvad sker der ved regnvejr?
Arrangementet flyttes indendørs (maks. 300 pladser). Flytning meldes ud dagen før på hjemmeside og sociale medier.

Er der adgang med barnevogn og kørestol?
Barnevogne har nem adgang. Kørestole/rollator skal være obs på brosten på vej hen til græsplænen. Ved indendørs flytning er der elevatoradgang og begrænset plads til barnevogne.

Er der toiletter?
Ja, der er 2 toiletter på pladsen. Nærmeste handicaptoilet: Bysøstræde 6, 4300 Holbæk: https://maps.app.goo.gl/zaCsYdhntsjym9FN9

Kan institutioner få faktura/EAN?
Ja. Kontakt os på dlbk@sidesporet.dk eller 29676308.

Hvor finder jeg programmet, når det er klar?
På hjemmesiden samt via Facebook og Instagram.

Den Levende Børnekultur er en del af Fonden Sidesporet.


– støtter Den Levende Børnekultur

Den Levende Børnekultur på Sidesporet

februar

søn15feb10:00Fastelavn på IsrosenGratis event10:00(GMT+00:00) Isrosen, Markedspladsen

lør21feb18:00lør21:30MGP FEST 2026GRATIS ADGANG MED BILLET18:00 - 21:30(GMT+01:00) Bjergmarkshallen, Bispehøjen 2