fbpx

oktober, 2020

10okt20:0022:15Tilmeld dig ventelistenUdsolgtHyldestkoncert til Benny AndersenKoncert på Rotationen20:00 - 22:15 ROTATIONEN, Havnegade 3, 4300 Holbæk-

Info

“EN HYLDEST TIL BENNY ANDERSEN”
Med: Rasmus Dissing – Vokal Jens Jefsen – Bas Henrik Gunde – Piano Morten Lund – Trommer

I August 2018 mistede vi en af Danmarks mest folkekære kunstnere – nationalpoet, forfatter, pianist og komponist Benny Andersen.

Bennys digte, sange og samarbejdet med en anden højtelsket figur, troubaduren Povl Dissing, satte sit umiskendelige præg på den danske folkesjæl, og har henrykket det danske publikum gennem adskillige årtier. Povl har siden en faldulykke, der medførte en alvorlig høreskade, valgt at lade sig pensionere som sanger.

Nu har bassist Jens Jefsen og trommeslager Morten Lund, som begge turnerede med den originale Dissing/Andersen kvartet, samlet et nyt orkester som hylder Povls & Bennys univers, og de elskede sange og tekster.

I front Rasmus Dissing…ja, efternavnet taler vel nærmest for sig selv. Rasmus er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger i ørerne, men har sideløbende udviklet sin helt egen personlige stil bla. i orkesteret med broderen Jonas og vennen Las. Nu er han klar til at tage fat om Bennys repertoire, og han gør det med en overbevisning, der er den rene fryd !

Ved klaveret: Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative- og humørfyldte pianist. Kendt og elsket i utallige sammenhænge med alt fra DR Big Band til samarbejdet med bla. Erik Grip. Gunde tilføjer netop den humor og skæve vinkel i Bennys sange, som passer så fortrinligt til melodierne.

Og altså den “originale” rytmegruppe: Jens Jefsen og Morten Lund. Jens har været trofast makker på landevejene med Povl Dissing/Benny Andersen siden start 80 ´erne, og medvirker på tidløse albums som “Hymner & Ukrudt”, “Oven visse vande”, “Skynd dig langsomt” mfl. Morten Lund overtog trommepladsen i 2000, og var fast medlem frem til Bennys død i 2018. Sammen har de med tiden udviklet en helt unik akkompagnementsstil – nærmest som en slags meddigtende rytmegruppe.

Denne nye konstellation besøger Rotationen i foråret 2020.

Forvent genkendelsens glæde, men forvent også helt nye eventyr og fortolkninger i det elskede repertoire. Men frem for alt forvent en kærlig musikalsk hilsen- en herlig aften med levende samspil, masser af smil (måske en lille tåre) og latter, præcis som Benny elskede det.

***

Der er mulighed for at købe MUSIKMENU på Hotel Sidesporet. Spisningen starter kl. 18.00
Pris pr. person kr. 200,-

Døren til spisning åbner kl. 17.30

Billettyper
Billetter med spisning – sidder forrest i lokalet ved nummererede cafeborde under koncerten.
Billetter uden spisning – sidder efter de spisende siddepladser ved nummererede cafeborde under koncerten.

Musikmenu
Forret
Marineret Tun, topping og brød

Hovedret
Langtidsstegt okse, sæsonens grønt, kartoffel og sovs

Tid

(Lørdag) 20:00 - 22:15

Sted

ROTATIONEN

Havnegade 3, 4300 Holbæk

Venteliste

Sæt dig på venteliste til denne fantastiske begivenhed!

Arrangementet er UDSOLGTSørg for at føje dig selv til ventelisten!

Ja

2Billetter på ventelisten

Billet

Gæster der ønsker at sidde sammen, skal booke samlet.

Dørene til koncerten åbnes kl. 19.00. Hvis koncerten ikke er udsolgt, kan der købes billetter - online indtil 20 minutter før koncerten – eller i døren.

Der er kun billetter uden spisning tilbage!

Pris 275,00 DKK

Køb

Information

Spisning på Hotel Sidesporet kl. 18.00 (Hvis du har købt billet med spisning) Dørene til koncerten åbner kl. 19.00.

Go to Top