Tyrkisk Bad – Sidesporet
Deltidsmedarbejdere søges. Studiejob eller bijob.

Vil du ansættes hos et unikt wellness og spamiljø med udsigt over Holbæk Fjord.

Du kommer til at arbejde i unikke omgivelser sammen med et dygtigt team – med forskellige baggrunde. Tyrkisk Bad er en unik oase i Holbæk. Her har gæsterne mulighed for at koble af, opleve velvære, nærvær og få renset krop, sind og sjæl. Du skal have lyst til at arbejde serviceorienteret og professionelt med mennesker inden for Spa og Wellness området. Her har du vores gæster i centrum, på en nærværende og alsidig måde.

Din primære funktion er som velværebehandler. Heri udførslen af Tyrkiske Bade, skrub og sæbebehandlinger/massage. Der kan også forekomme velværeoliemassager.  Du er Tyrkisk Bads ansigt udadtil og vi forventer et højt servicegen.

Din baggrund kan være:
Tidligere job inden for sundhedsbranchen, sygeplejerske, fysio eller ergoterapeutstuderende, uddannet massør, selvlært massør, thaimassør, uddannelse inden for social og sundhedsområdet, fysioterapi, eller anden alternativ behandling (f. eks Fodzone behandler, Kropsterapeut, Kosmetolog eller lign.) Det vigtigste for os, er at du har hænder, der er gode til velvære og lysten til at lære. Så vil vi gerne uddanne og oplære dig, inden for vores Tyrkiske Bads koncept.

DU ELSKER VARME OG VAND! Da 90% af vores behandlinger foregår i hamam, med vand og sæbe. Der er 40 grader.

Løn ud fra kvalifikationer, under oplæring. Du vil få en grundig oplæring, uanset baggrund. Vi lader dig først behandle gæster, når vi er tilfredse med kvaliteten. Du skal kunne arbejde i weekender, i tidsrummet mellem kl. 10.00 – 20.30. Primært lørdag og søndag. Lyst og tid til, at arbejde i weekenden, er et ufravigeligt krav. Enkelte hverdage med kort varsel, kan også forekomme, hvis det ønskes, samt afløsning ved ferie og sygdom.

Dine opgaver kan tillige være alsidige og du skal kunne arbejde selvstændigt og være fleksibel ift. øvrige arbejdsopgaver, der til sammen giver vores gæster en unik helhedsoplevelse i Tyrkisk Bad. Alle medarbejdere giver en hånd med, når der ikke er behandlinger. Du vil blive ansat som timelønnet medarbejder, med feriepenge, betalte pauser osv. Startløn er 150 kr. og efter x antal behandlertimer, stiger lønnen til 170 kr. Minimums vagtlængde er altid 3 timer. Du vil kunne tilbydes et variabelt timeantal pr. måned og der tages hensyn til dine ønsker for arbejdstider. Se mere om omkring Tyrkisk Bad, vores behandlinger og Sidesporet som virksomhed sidesporet.dk

Sidesporet er en Non profit fond, der har fokus på at skabe kulturelle oplevelser og beskæftigelse i Holbæk kommune. Send din ansøgning til tina@sidesporet.dk – skriv velværebehandler i emnefelt.