Chris Grey & The BlueSpand
Info
Billettyper: Billet med koncertmenu = siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst. Standard = siddepladser ved nummererede borde bagerst i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
Info
Billettyper:
- Billet med koncertmenu = siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
- Standard = siddepladser ved nummererede borde bagerst i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
Koncert med dine venner:
- Hvis I har købt jeres billetter samlet, vil I automatisk blive placeret sammen.
- Hvis I har købt billetter på flere forskellige ordrenumre, men ønsker at sidde sammen, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk. I bedes oplyse de ordrenumre der ønsker at sidde sammen.
Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating):
2-retters menu á 295,-dkk
Forret: Marinerede rejer, topping og brød
Hovedret: Unghane, sæsonens grønt, kartoffel og sovs
- Ankomst på hotellet mellem kl. 17:30-18:00
- Middagen bliver serveret kl. 18:00
- Allergener skal meldes på mail til rotationen@sidesporet.dk senest dagen forinden. I bedes oplyse ordrenummer.
- Middagen vil som udgangspunkt blive serveret i vores gårdlokale, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet.
Gavekort til Sidesporet:
Hvis du har gavekort til Sidesporet og ønsker at benytte dette som hel eller delvis betaling af koncertbilletter, så send os en mail på: rotationen@sidesporet.dk 😊
Vi skal bruge følgende oplysninger:
- Navn
- Gavekort nr. & beløb
- Telefonnummer
- Hvilke billetter der ønskes
Chris Grey & The BlueSpand
Chris Grey & The BlueSpand – funky blues med international format.
Med en energisk blanding af soul, funk, R&B og blues har Chris Grey & The BlueSpand på rekordtid spillet sig ind i publikums hjerter både i Danmark og ude i verden. Siden starten i 2011 har trioen leveret utallige koncerter fyldt med groove, spilleglæde og musikalitet på højeste niveau.
Bandet fik stor opmærksomhed med debutalbummet Lotta Love (2014), og i 2017 gik de viralt med musikvideoerne “Grab’em by the Elbow” og “Mammas Mammalaid” – sidstnævnte ramte en million visninger på bare 10 dage. Siden har en voksende fanskare fulgt bandets musik og humoristiske energi online.
Chris Grey & The BlueSpand har samarbejdet med internationale navne som Lucy Woodward (Snarky Puppy, Rod Stewart m.fl.), og deres stærke liveoptrædener har sikret dem nomineringer til både Odense Live Prisen og DMA Blues Liveprisen.
Glæd dig til en medrivende aften, hvor funky rytmer, rå blues og festlig energi går op i en højere enhed!
Mere
Tid
28. maj 2026 20:00(GMT+01:00)
Sted
ROTATIONEN
Havnegade 3, 4300 Holbæk