Trillebørstur i Nord
Info
🎭 Teaterforestillingen Trillebørstur i Nord Et nordisk eventyr for børn – støttet af Nordisk Kulturfond Kan
Info
🎭 Teaterforestillingen Trillebørstur i Nord
Et nordisk eventyr for børn – støttet af Nordisk Kulturfond
Kan man flyve med ørne, få krabber til at danse og køre Norden rundt i en trillebør?
I den sanselige og musikalske forestilling Trillebørstur i Nord bliver børnene taget med på en fantasifuld rejse gennem de nordiske lande – fra fjelde og fjorde til skove og havets bund. Undervejs møder de dyr, natur og musik, og lærer gennem leg og fortælling, hvad Norden egentlig er.
Forestillingen er fortalt og spillet af Bergur Fonsdal Johannsen og Lone Wernblad, som med humor, nærvær og musikalsk energi inviterer børnene til at deltage gennem bevægelse, sang og dans. Historierne udspringer af duoens egne rejser i Norden – og deres begejstring smitter!
Efter forestillingen er der workshop for børnene, hvor fantasien får frit spil.
Om projektet
Trillebørstur i Nord er udvalgt af Nordisk Kulturfond som et forbilledligt projekt og har tidligere modtaget støtte fra både Nordisk Kulturfond og A.P. Møllers Fond.
Konceptet rummer også lydbog, album, sange og læringsmateriale, der giver børn indsigt i nordisk kultur og fællesskab på tværs af landegrænser.
“Via fortællinger, sange, musik og kreative aktiviteter blev publikum ført igennem et fortryllende nordisk univers… Publikum fløj højt over fjelde, dykkede ned til krabber på havets bund og kørte hundeslæde hen over isen.”
– Louise Jul, Nordatlantisk Hus, Odense
“Et genialt og gennemtænkt børnekoncept, der stimulerer alle sanser.”
– Pædagog, Børnehuset ved Skoven, Ballerup
“Arrangementet var totalt udsolgt. Bergur og Lone tryllebandt både børn og forældre.”
– Fróði T. Vestergaard, Nordens Hus, Thorshavn
Praktisk info
Målgruppe: Børn 5–8 år (alle er velkomne)
Dørene åbner: kl. 13.30
Pladser: Først til mølle – siddepladser på måtter på gulvet
Genre: Jazz / Folk / Rock
Mere
Tid
11. oktober 2025 14:00(GMT+00:00)
Sted
ROTATIONEN
Havnegade 3, 4300 Holbæk