fbpx

Hanne Boel Trio

tor21nov20:00Hanne Boel TrioBilletpris: 375 kr. Siddende koncert20:00(GMT+01:00) ROTATIONEN, Havnegade 3, 4300 Holbæk

Info

Når Hanne Boel i efteråret 2024 spiller koncerter med sin trio, bliver det traditionen tro i selskab med guitaristerne Jacob Funch og Jens Runge. Denne gang med et helt nyt album i rygsækken.

Den 26. januar udkom Hanne Boels 22. album ’Norwegian Recordings’ – et ikke helt traditionelt album, hvis man spørger Hanne selv. For efter en nylig turné i Norge med trioen, besluttede de at lade koncertoptagelserne danne grundlag for det kommende album. “Less is more” lød dogmet under finpudsningen af materialet, og derfor er der kun tilføjet småting til indspilningerne for at støtte op om de imponerende vokalpræstationer.

Vi lever med de ”små fejl” der i mine øjne skaber den ro og naturlighed i mit udtryk, der får mig til at høre mig selv med komplet tilgivelse”, lyder det fra den folkekære sangerinde.

Resultatet er blevet det, som Hanne, Jacob og Jens selv kalder et natligt album: Med rolige raffinerede arrangementer, smagfuld instrumentering og avanceret guitarspil, fortolker de 10 sange, der udgøres af egne nyere og ældre numre fra Hanne Boels kendte repertoire samt nye fortolkninger af særligt udvalgte sange.

Sangene på albummet har stort set valgt sig selv”, forklarer Hanne Boel: “Det er sange fra før og fra nu og fra andre artister – fuldstændig som vores live-repertoire altid er bygget op. Vi har valgt de 10 sange, vi har forløst bedst i den periode. Derfor er der genhør med en sang som ‘Light In Your Heart’ som er helt tilbage fra 1990 og såmænd også med ‘Between Dark and Daylight’ der “kun” er tre år gammel. Og så er der nye sange jeg aldrig før har indspillet og centralt står vores egen fortolkning af én af mine yndlingssange ‘Killing Me Softly With His Song’, der oprindeligt blev udgivet i 1973 af sangerinden Roberta Flack og siden gjort kendt for en ny generation af The Fugees med Lauryn Hill i 1996”.

Anmeldelser

”Vokalen stod lige så revitaliserende skarpt, som da debuten ramte (…) Fantastisk vokalist, der ikke har den mindste smule rust i fimrehårene. Instrumentalister i hopla.”

★ ★ ★ ★ ☆ ☆ – ’Hanne Boel trio+, Dexter, Odense, GAFFA

”Hanne Boel vil hellere være dyb end bred på inderligt album med en række betagende nyfortolkninger (…) Titlen hentyder til, at Hanne Boels vokaler noget ukonventionelt er optaget under en norsk turné. Hun mener simpelthen, hun synger mere umiddelbart og naturligt live, hvilket disse ypperlige præstationer i hvert fald ikke modsiger.”

★ ★ ★ ★ ☆ ☆ – ’Norwegian Recordings’, Ekstra Bladet

”Med mere end 30 år i musikbranchen og en imponerende rekord som den bedst sælgende kvindelige danske artist nogensinde, har Hanne Boel formået at fastholde sin position på toppen af den danske soulpop-scene”

’Norwegian Recordings’, Soundscribe.dk

”I en alder af 66 år lyder Hanne Boel bedre end nogensinde. (…) Når man hører den uroligt ulmende ”Don’t Look Down” og en helt nedbarberet ”When the Day is Done”, vil man bare have mere af disse fortolkninger, der spænder sangene til det yderste i prægnant fremførelse, hvor vokalen finder nye veje.”

★ ★ ★ ★ ☆ ☆ – ’Norwegian Recordings’, GAFFA

 


Billettyper:

  • Billet med koncertmenu = siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
  • Standard = siddepladser ved nummererede borde bagerst i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.

Koncert med dine venner:

  • Hvis I har købt jeres billetter samlet, vil I automatisk blive placeret sammen.
  • Hvis I har købt billetter på flere forskellige ordrenumre, men ønsker at sidde sammen, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk. I bedes oplyse de ordrenumre der ønsker at sidde sammen.

Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating):

2-retters menu á 275,-dkk
Forret: Koldrøget laks, topping og brød
Hovedret: Svinekæber, sæsonens grønt, kartoffel og sovs

  • Ankomst på hotellet mellem kl. 17:30-18:00
  • Middagen bliver serveret kl. 18:00
  • Allergener skal meldes på mail til rotationen@sidesporet.dk senest dagen forinden. I bedes oplyse ordrenummer.
  • Middagen vil som udgangspunkt blive serveret i vores gårdlokale, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet.

Mere

Tid

21. November 2024 20:00(GMT+02:00)

Sted

ROTATIONEN

Havnegade 3, 4300 Holbæk

Other Events

Get Directions

Titel

Go to Top