fbpx

Hyldest til Bjørn Afzelius

lør27jan20:00Hyldest til Bjørn AfzeliusSiddende koncert på Rotationen20:00 ROTATIONEN, Havnegade 3, 4300 HolbækUDSOLGT

Info

BJÖRN AFZELIUS ville på denne koncertdag have fyldt 77 år!
Guran, Nyberg & Nord hylder ham med en koncert på Rotationen.

Hans sange er kendt og elsket i hele Skandinavien, og albums som Tusen Bitar, Exil og Danska Nätter er blevet en vigtig del af vores fælles musikalske arv. Björn Afzelius turnerede flittigt i Danmark, og havde her et trofast publikum frem til 1997, hvor han desværre måtte indstille sine live optrædener på grund af den kræftsygdom, som han siden mistede livet til i en alder af kun 52.

Derfor er det med allerstørste glæde og forventning, at Philuart hermed kan præsentere:

BJÖRN AFZELIUS – en hyllning av: Guran, Nyberg & Nord

Det er ingen ringere end Olle Nyberg, som var kapelmester og keyboardspiller i Björn Afzelius’ legendariske band, Globetrotters, der står bag initiativet til turnéen, og som selv sidder ved tangenterne på scenen. Nyberg spillede med Björn Afzelius i 15 år og producerede flere af hans albums. Olle Nyberg har desuden en lang historie på den danske musikscene, hvor han har spillet sammen med blandt andre Lis Sørensen, Henrik Strube, Backseat, Allan Olsen og Billy Cross.

Med sig på guitar og sang har han Mikael Nord Andersson, som må siges at være én af de helt tunge musikalske sværvægtere med navne som Roxette, Björn Skifs, The Rasmus og Scorpions på sit CV. Nord har desuden produceret soundtracket til superheltefilmen Spiderman II.

Sidste, men bestemt ikke uvæsentligste mand i trioen, er Göran ”Guran” Blomgren ligeledes på sang og guitar. Guran var i 10 år turnéleder og lydansvarlig på Björn Afzelius’ live koncerter i hele Norden. Han har en lang historie bag sig som troubadour, og deler gavmildt ud af historierne fra tiden med Björn Afzelius.

Således er der disket op med de allerbedste forudsætninger for en unik rejse rundt i Björn Afzelius’ univers med sange, som er mere aktuelle nu end nogensinde. Sætlisten byder blandt andet på nye fortolkninger af klassikere som Juanita, Sång till Friheten, Tusen Bitar og Till min Kära, og de krydres i bedste Afzelius-stil med anekdoter og kommentarer mellem numrene.

Velkommen til en aften i selskab med Guran, Nyberg & Nord!

***

Der er mulighed for at købe KONCERTMENU på Hotel Sidesporet.
Spisningen starter kl. 18.00 og foregår som Social Seating.
Pris pr. person kr. 250,-

Døren til spisning åbner kl. 17.30

BILLETTYPER
Billetter med spisning er siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet.
Billetter uden spisning er siddepladser ved nummererede borde efter billetter med spisning.

KONCERTMENU
Forret:
Rødbederimet Laks, topping og brød

Hovedret:
Medaljon af Svinefilet, sæsonens grønt, kartoffel og sovs

Mere

Tid

(Lørdag) 20:00

Sted

ROTATIONEN

Havnegade 3, 4300 Holbæk

Titel

Go to Top