OPEN AIR FILMFESTIVAL
Info
Igen i år afholder Sidesporet traditionen tro ‘Open Air Filmfestival’ på Filmtorvet i Holbæk med fantastiske film under åben himmel.
Info
Der vil være salg af kolde forfriskninger samt lækkerier til den søde tand på pladsen. Tak, fordi du ikke medbringer eget slik og drikkevarer på pladsen, så vi har mulighed for at genskabe det hele – gratis – igen næste år!
Torsdag d. 27/7 kl. 21: “Bamse”.
BAMSE er instrueret af Henrik Ruben Genz, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med Bo Hr. Hansen. Med varme, humor og de fantastiske sange fra et legendarisk bagkatalog fortæller filmen Flemming Bamse Jørgensens ukendte og rørende historie med Anders W. Berthelsen i hovedrollen.
Fredag d. 28/7 kl. 16: “Folk og Røvere i Kardemommeby”
Animationsfilmen ‘Folk og røvere i Kardemomme By’ handler om de tre røvere Kasper og Jesper og Jonatan. der bor lige ude for den fredelige Kardemomme By.
Om natten sniger Kasper og Jesper og Jonatan ind til byen for at stjæle, hvilket sjældent går som planlagt.
Fredag d. 28/7 kl. 21: “Alle for fire”
Komedien ‘Alle for fire’ er den nyeste titel i Rasmus Heides filmserie ‘Alle for én’, ‘Alle for to’ og ‘Alle for tre’.
Alt ånder fred og idyl hos brødrene Timo og Ralf og deres gamle ven Martin, der har lagt sin fortid som politimand bag sig og har fået job i hospitalsvæsenet. Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie igen, og hans og Ralfs små kup kører som smurt. Lige indtil den dag Timo opdager, at Lonnies fremtidsplaner ikke involverer ham længere!
Timo får nu brug for alle kneb – og i særdeleshed Ralf og Martin, hvis han skal vinde Lonnie tilbage. Det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde.
Lørdag d. 29/7 kl. 16: “Minions – Historien om Gru”
Animationsfilmen ‘Minions 2: Historien om Gru’ er fortsættelsen til det første eventyr om Grusomme Mig-skurken Grus små gule undersåtter.
I denne film befinder vi os i 70’erne, hvor Gru er barn i en forstad. Det er årtiet for bukser med svaj og disco, men Gru er mere optaget af superskurke og specielt De 6 Slyngler, som han er kæmpe fan af.
Lørdag d. 29/7 kl. 21: “Top Gun – Maverick”
Efter mere end 30 års tjeneste som en af US Navy’s bedste piloter, er Pete ”Maverick” Mitchell, hvor han hører hjemme – en modig testpilot, som konstant udvider grænserne og undgår den forfremmelse, som ville holde ham nede på jorden i stedet for oppe i luften.
Mens han træner en gruppe afgangselever fra Top Gun til en specialopgave, som ingen pilot nogensinde har udført tidligere, møder Maverick løjtnant Bradley Bradshaw, også kaldet ”Rooster” – sønnen af Mavericks afdøde ven, radarofficeren løjtnant Nick Bradshaw, også kendt som ”Goose”. Med en usikker fremtid foran sig, og hjemsøgt af spøgelser fra fortiden, tvinges Maverick til at konfrontere sin største frygt, hvilket kulminerer i en opgave, som kræver den ultimative opofrelse af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.
Mere
Tid
26. juli 2023 - 29. juli 2023 (Hele dagen)(GMT+02:00)
Sted
Filmtorvet
Filmtorvet 1, 4300 Holbæk