Pernilla Andersson (S)

Info
Pernilla Andersson er en af Sveriges stærkeste kvindelige artister og i august 2021 udgav hun sit tiende studiealbum ”Samma dag som Elvis”. Herfra er sangen “Weatherman” første singleudspil og selvom
Info
- Pernilla Andersson er en af Sveriges stærkeste kvindelige artister og i august 2021 udgav hun sit tiende studiealbum ”Samma dag som Elvis”. Herfra er sangen “Weatherman” første singleudspil og selvom titlen antyder noget andet så synges den på svensk. Som sædvanlig skriver, producerer og arrangerer Pernilla på egen hånd og spiller klaver og guitar sammen med sine favoritmusikere. På denne turné i Danmark har hun følgeskab af guitaristen Fredrik Rönnkvist.
“Weatherman er en hyldest til dem som arbejder med de kunstneriske erhverv. Idéen til nummeret kom en dag, da jeg sad i bilen med JJ Cales “Anyway The Wind Blows” på anlægget. Med to aflyste turnéer i bagagen tænkte jeg på alle grinene, ofrene, trængselsårene og følelsen af at ville trække tingene lidt længere for at se, hvor livet kan lande” siger Pernilla Andersson og fortsætter: “Jeg tænkte også, at visse erhverv bliver mere et kald end et aktivt valg, uanset om det gælder at blive præst eller musiker”.
Pernilla Andersson er et relativt ubeskrevet blad i Danmark, men i sit hjemland Sverige trækker hun store publikummer til sine koncerter. Hendes to første albums var på engelsk og i 2008 debuterede hun på svensk med albummet ”Gör Dig Till Hund” (Metronome/Warner Music). Albummet blev meget rost og gennem årene har Pernilla flere gange været Grammy nomineret – både som komponist og artist.
Ud over at være artist ejer hun pladeselskabet Sheriff Records, hvor hun udgiver Titiyo, Svante Thuresson och Staffan Hellstrand. I 2013 modtog hun den eftertragtede Sir George Martin Music Award for sin stærke personlige vision. Med et musikalsk afsæt i den skånske muld har Pernilla Andersson udviklet en unik stil helt i Sir George Martins ånd.
***
Der er mulighed for at købe KONCERTMENU på Hotel Sidesporet.
Spisningen starter kl. 18.00 og foregår som Social Seating.
Pris pr. person kr. 235,-
Døren til spisning åbner kl. 17.30
BILLETTYPER
Billetter med spisning er siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet.
Billetter uden spisning er siddepladser ved nummererede borde efter billetter med spisning.
KONCERTMENU
Forret
Rødbederimet Torsk, topping og brød
Hovedret
Braisseret Spoleben, sæsonens grønt, kartoffel og sovs
Mere
Tid
(Torsdag) 20:00 - 22:15
Sted
ROTATIONEN
Havnegade 3, 4300 Holbæk
Billet
Dørene til koncerten åbnes kl. 19.00. Hvis koncerten ikke er udsolgt, kan der købes billetter i døren. Pris 275 kroner

Gæster der ønsker at sidde sammen, skal booke samlet.
Aflyst
Det er ikke mere muligt at købe billetter til dette arrangement!