Kære gæst,

Tyrkisk Bad har åbent som vi plejer. Vi følger sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Der skal ved ankomst fremvises covid-pas og der bæres mundbind ved indgang til omklædning, og retur fra omklædningen igen. Det er et krav for alle over 15 år.

Derudover opfordrer vi alle til at følge myndighedernes anbefalinger ift. hygiejne, at blive hjemme ved symptomer og løbende lade sig teste.

Vi glæder os til at se jer her i vinterkulden.

Med Venlig Hilsen Tyrkisk Bad

Et unikt bademiljø med udsigt over Holbæk Fjord

Hos Tyrkisk Bad er nøgleordene velvære og forkælelse. Vi kombinerer vikingekulturen med den orientalske badekultur. Konceptet er bygget op omkring, at modsætninger skaber velvære. Du vil møde kulde/varme, vikingekultur/orientalsk præg, og udendørs, samt indendørs faciliteter. Vores atmosfære er venlig og afslappet, målet er at vores gæster altid føler sig velkomne og afslappede.

Priser på entré & behandlinger

Husk, der skal altid bestilles tid til Tyrkisk Bad. Det gælder både entré og behandlinger. 

Book tid

Entré

Kommer man på entré uden behandling, kan man frit benytte vores faciliteter i 2 timer. Læs mere om vores faciliteter under fanen “Tyrkisk Bad”

Te og frugt er altid inkluderet.

Håndklæde og badekåbe kan enten medbringes eller lejes:

Håndklæde 25,-

Badekåbe 65,-

Vi har et stort udvalg af produkter til selvbehandling som kan købes i vores reception. Blandt andet sælger vi lokale naturprodukter fra Munkholm.

Pris: 295,- per person

Book tid
Book tid

Entré PLUS

Entré PLUS er til dig der ikke ønsker behandling, men alligevel gerne vil have lidt ekstra selvforkælelse. Med entré PLUS kan man ligesom ved entré, frit benytte vores faciliteter i 2 timer. Læs mere om vores faciliteter under fanen “Tyrkisk Bad”

Te og frugt er altid inkluderet. Entré PLUS indeholder derudover: Leje af håndklæde, badekåbe og skrubbehandske, samt sæbe og salt til selvbehandling.

Pris: 345,- per person

Book tid
Book tid

Klassisk Bad

Behandlingen foregår i hamam, på vores opvarmede sten og udføres af en velværebehandler.

Først overhældes kroppen med vand i bløde og rolige bevægelser. Så skrubbes hele kroppen med en kese (handske af viskose, bomuld og hestehår), hvorved de døde hudceller fjernes.

Så bruges der en sæbesæk til at indsmøre hele kroppen i skummende økologisk honningmælks sæbe. Derefter masseres hele kroppen med sæbeskummet. Huden bliver ren, glat og ny. Hele kroppen bliver dejligt afslappet og huden fornyet.

Hele processen er sanselig og meget afstressende. Derudover er leje af badekåbe og håndklæde med i prisen.

Sæben der bruges under behandlingen er økologisk, håndlavet, lokalproduceret i Holbæk og består blandt andet af honning, bivoks og mælk. Sæben er fugtgivende og nærende for huden. Sæben er af mærket Munkholm og kan også købes i receptionen.

Varighed ca. 25 min.

Pris: 645,- per person (inkl. entré)

Book tid
BOOK TID

Velværebehandling

Velværebehandling 50 min. 

Behandlingen foregår i et eksternt rum, på massagebriks og udføres af en af vores velværebehandlere.

Dette er en klassisk velvære oliemassage. Hele kroppen bliver afspændt og afslappet, man bliver masseret på bagsiden af kroppen, ryg, nakke og bag på benene, derefter afsluttes massagen med hovedbunds- og ansigts massage.

Der udleveres engangstøfler ved køb af denne behandling. Derudover er leje af badekåbe og håndklæde med i prisen.

Pris: 895,- per person (inkl. entré)

Velværebehandling 25 min. 

Behandlingen foregår i et eksternt rum, på massagebriks og udføres en af vores velværebehandlere.

Dette er en klassisk velvære oliemassage. Kroppen bliver afspændt og afslappet, man bliver masseret på ryg og nakke.

Der udleveres engangstøfler ved køb af denne behandling. Derudover er leje af badekåbe og håndklæde med i prisen.

Pris: 645,- per person (inkl. entré)

Obs: Kan ikke bookes online, men kun på 59 40 08 68.

BOOK TID
Book tid

Luksus Bad

Behandlingen foregår i hamam, på vores opvarmede sten og udføres af en velværebehandler.

Først overhældes kroppen med vand i bløde og rolige bevægelser. Så skrubbes hele kroppen med en kese (handske af viskose, bomuld og hestehår), hvorved de døde hudceller fjernes. Derefter vaskes kroppen med en hæklet bomuldshandske. Så bruges der en sæbesæk til at indsmøre hele kroppen i skummende økologisk honningmælks sæbe. Derefter masseres hele kroppen med sæbeskummet.

Inden behandlingen går igang vælger man imellem en saltskrub af hele kroppen (huden slibes glat og fin), eller en ansigtsmaske af yoghurt/honning (ansigtshuden renses og gives næring).

Ansigtsmassage og hovedbundsmassage er inkluderet i luksusbadet. Huden bliver ren, glat og ny. Hele kroppen bliver dejligt afslappet.

Sæben der bruges under behandlingen er økologisk, håndlavet, lokalproduceret i Holbæk og består blandt andet af honning, bivoks og mælk. Sæben er fugtgivende og nærende for huden. Sæben er af mærket Munkholm og kan også købes i receptionen.

Varighed ca. 50 min.
Hele processen er sanselig og meget afstressende. Derudover er leje af badekåbe og håndklæde med i prisen.

Pris: 895,- per person (inkl. entré).

Book tid
BOOK TID

Deluxe Bad

Behandlingen foregår i hamam, på vores opvarmede sten og udføres af en af vores velværebehandlere.

Først overhældes kroppen med vand i bløde og rolige bevægelser. Så skrubbes hele kroppen med en kese (handske af viskose, bomuld og hestehår), hvorved de døde hudceller fjernes. Derefter vaskes kroppen med en hæklet bomuldshandske. Så bruges der en sæbesæk til at indsmøre hele kroppen i skummende økologisk honningmælks sæbe. Derefter masseres hele kroppen med sæbeskummet.

I Deluxe badet vælger man ikke. Her får man både en saltskrub af hele kroppen (huden slibes glat og fin) og en ansigtsmaske af yoghurt/honning (ansigtshuden renses og gives næring).

Ansigtsmassage og hovedbundsmassage er inkluderet i Deluxe badet. Huden bliver ren, glat og ny. Hele kroppen bliver dejligt afslappet.

Sæben der bruges under behandlingen er økologisk, håndlavet, lokalproduceret i Holbæk og består blandt andet af honning, bivoks og mælk. Sæben er fugtgivende og nærende for huden. Sæben er af mærket Munkholm og kan også købes i receptionen.

Varighed ca. 55 min.
Hele processen er sanselig og meget afstressende. Derudover er leje af badekåbe og håndklæde med i prisen.

Pris: 995,- per person (inkl. entré)

BOOK TID
Print priser som PDF

Tyrkisk Bad er et sted, hvor du kan slappe af, nyde udsigten og de rolige omgivelser. Det er også et sted, hvor vi tager hensyn til hinanden.

Ved ankomst bliver du guidet, så du bliver fortrolig med stedets muligheder og faciliteter.

Vores Hamam er et socialt rum, ligesom i den Tyrkiske badekultur. Derfor er der plads til alle, både til dem der tilkøber en behandling, samt dem der laver selvbehandling. Vi taler med sagte stemmer i Hamam, så der er en rolig og afslappet stemning. Vi har også behandlinger i et eksternt behandlerrum, hvor man er helt uforstyrret. – Det er her vores lækre velværebehandling foregår, på en massagebriks.

Folk rejser langt, for at opleve vores bad og sæbebehandlinger, som er en helt unik oplevelse og en rejse ind i den Tyrkiske badekultur.

Du kan, i Tyrkisk Bad, også booke en af vores meget populære kurophold. Overnatning og spisning vil da foregå på vores charmerende hotel; Hotel Sidesporet. Det ligger 800 meter fra Tyrkisk Bad, midt i Holbæk centrum.

I Tyrkisk Bad er der respekt for den enkeltes grænser og blufærdighed, derfor er alle gæster iført badetøj. Nøgenbadning er ikke tilladt. Vi lægger også en ære i, at vores velværebehandlere er professionelle og imødekommende. Vi har en blanding af både kvindelige og mandlige velværebehandlere. Tyrkisk Bad er ikke kønsopdelt, men der er herre/dameomklædninger.

Man må ikke være beruset i Tyrkisk Bad, men efter brug af de varme faciliteter og behandling, kan du tilkøbe øl, vin eller bobler som kan nydes i vores smukke omgivelser.

Egne drikke -og madvarer må ikke medbringes i Tyrkisk Bad. Der er te, kaffe, vand og frugt inkl. i prisen. Sodavand og juice kan tilkøbes i receptionen.

Vi har særlige dage hvor børn under 12 år er velkomne. Det er altid sjove og velbesøgte dage, som bliver afholdt løbende hen over året. Se mere under events.

Kontakt: Tlf.: 59 40 08 68 | tyrkiskbad@sidesporet.dk

Indbetalte beløb refunderes ikke, men bookede tider kan annulleres, 2 dage før – inden kl. 12.00. Dette skal ske skriftligt på tyrkiskbad@sidesporet.dk
Herefter modtager du/i et gavekort på beløbet og ny booking kan foretages.

Ved booking af  kurophold og børnedage, kontakt os på telefon: 59 40 08 68 eller e-mail:  tyrkiskbad@sidesporet.dk

Ved booking via. e-mail, oplys da: Navn, postnummer, booking dato og tidspunkt, samt evt. gavekort kode, samt beløb.

Tyrkisk bad kan også bookes til specielle arrangementer og større grupper, både i og udenfor åbningstid. Det kan være grupper til polterabend, firmakurser,  kvindedage, samt andre private arrangementer. Vi er åbne for de fleste idéer!

Send en e-mail til: tyrkiskbad@sidesporet.dk

Faciliteter

Kommer man på entré uden behandling, kan man frit benytte vores faciliteter i 2 timer. Har man booket behandling, er der mulighed for, at benytte faciliteterne i 2 timer udover behandlingstiden. Te og frugt er altid inkluderet.

Vi har et stort udvalg af produkter til selvbehandling, som kan købes i vores reception. Blandt andet sælger vi lokale naturprodukter fra Munkholm.

Hamam

Hamamen er et sekskantet, marmorbeklædt rum, der er opvarmet til 42°. I midten af lokalet er Hamam-stenen placeret. Her foregår vores skrub og sæbebehandlinger; “Klassisk Bad” “Luksus Bad” og “Deluxe Bad”. Her kan I på entré, også lave selvbehandling.

Udendørs varmtvandskar

Vi har i Tyrkisk Bad, et udendørs varmtvandskar, der er ca. 40 grader. I karret er der plads til 6 personer og der er den smukkeste udsigt over Holbæk fjord. Her kan du læne dig tilbage og nyde det varme lækre vand i alt slags vejr. Prøv også effekten imellem ”koldt og varmt” ved en tur under vores kolde kilde og tilbage i de varme faciliteter.

Udendørs kildebrus

Vi har, i Tyrkisk Bad, adgang til en underjordisk istidskilde (har sprunget i strandparken siden 1906) og vandet er ca. 10 grader. Istidskilden er en naturlig saltvandskilde. Træd ind i vores “tønde” og bliv overhældt med forfriskende koldt kildevand. Effekten mellem koldt og varmt er meget gavnligt for blodomløbet. Ligeledes sørger det kolde vand for, ar porerne i huden bliver lukket og saltvandet renser huden naturligt.

Svalerum

Turen, i Tyrkisk Bad, afsluttes i svalerummet, hvor den lave luftfugtighed og den moderate temperatur lukker porerne, og kroppen får lov at slappe helt af. Fra rummet er der udsigt over Holbæk fjord.

Her serveres te og frugt for alle gæster, – og det er muligt at købe snacks, mousserende vin, rødvin, hvidvin, øl og sodavand i vores reception, som afslutningsvis kan nydes i svalerummet.

Dampbad

Marmorbeklædt, varmt lokale med damp. Loftet er udformet som stjernebilledet Karlsvognen.

Saunatønde

6-personers, svensk trætønde indrettet som sauna.

Omklædningsfaciliteter

Tyrkisk Bad er ikke kønsopdelt, derfor er alle gæster iført badetøj. Der er separate herre/dameomklædninger. I omklædningsrummene er der hårtørrer, sæbe og shampoo til fri afbenyttelse. Ved ankomst udleveres der en nøgle til en værdiboks.  Det er ikke muligt at booke et fælles omklædningsrum. Vi gør derfor opmærksom på at par, samt personer med en hjælper/ledsager af modsat køn, skal klæde om hver for sig. Vores Hamam er et fællesbaderum for begge køn, her bæres der også badetøj under behandlingen.  Hvis man ønsker at være “helt sig selv” under behandlingen, anbefaler vi vores velværebehandlinger. Her gives der behandling i et separat rum.

Kontakt
Tlf.: 59 40 08 68 | tyrkiskbad@sidesporet.dk

Det sker i Tyrkisk Bad

Se alle arrangementer